ILD PÅ SØBADET – SMUKFEST 2010
I 2010 udviklede, planlagde, håndterede og afviklede jeg et storstilet publikumsinvolverende projekt på Skanderborg Festival/ Smukfest 2010.
Projektet fik titlen Ild på Søbadet og var et samarbejde med 3 grupper af USA’s førende installationskunstnere. Projektet inkluderede opsætning og konvertering af publikumsinvolverende installationer, der blandt andet har været fremført på festivalen Burningman samt en daglig workshop hvor publikum kunne komme og bygge flammekastere, robotter og andre finurligheder.
Installationerne dannede ramme for 3 spektakulære shows og hver aften fra solnedgang kunne publikum opleve 4 meter højspændingslyn, robotter der smadrer ting til atomer og selv blive en del af en interaktiv danseinstallation hævet flere meter over jorden. Alt dette blendet i en cocktail med lys, lyd, ild- og breakdansere og Mad Max-professorer.
De 3 shows og installationer bestod af:
Boreus Hyemalis®
Boreus Hyemalis, En robotteknisk og kunstnerisk udforskning i ild, bevægelse og kaos. Boreus Hyemalis består af en for længst afsporet udgravningsmaskine bygget sidst i 70′erne af det amerikanske firma Case/Davis Corp.
Donorens rustne karosseri blev fundet på en skrotplads i det nordlige Californien og har gennemgået en omfattende modificering med “state of the art” elektronik og fjernbetjente radiokontrolsystemer og står nu som en helt ny ultra-high-tech robotteknisk Ild installation, der aldrig har set sin overmand. Et megadonisk robot vidunder med nerver af stål.
Omega Recoil®
Omega Recoil ligger i grænselandet mellem videnskab, kunst og fare. Ved at udnytte kraften i en 25.000 Watt tesla spole, der kan lave 4 meter lyn på hver over 1 million volt, skaber Omega Recoil kunst ud af lyn. Levende kunstnere i metaldragter tager i bogstaveligste forstand hånd om elektriciteten. Teamet bag Omega Recoil er en sammenblanding bestående af industrielle kunstnere, ingeniører, videnskabsfolk, musikere og filmfolk der blander deres håndværk og forkludrer dit sind.
2πr®
2πr er et kæmpe visuelt og interaktivt ild-legeløj. 16 flammekastere omkranser en dansescene og venter bare på at publikum vækker dem til live. Hele installationen er hævet flere meter over jorden og scenen er udstyret med sensorer – laver du et cirkelspark på dansearealet gendannes det i ild rundt om dig. Danser du, vil flammerne følge hver en bevægelse.
Workshop
Om dagen torsdag til søndag var der workshop på Søbadet, hvor installationskunstnerne arbejdede på deres maskiner. Der var mulighed forpublikum selv at deltage på forskellige fronter. Man kunne komme forbi og bygge en flammekaster, lære et par breakdanse-moves og ilddansetricks eller bygge en ting der kunne indgå i showet om aftenen
GRØNT REGNSKAB
Ved et omfattende grønt regnskab er al brug af ikke bæredygtige materialer, fossile brændstoffer, transport og deslige i projektet blevet udlignet gennem et træplantningsprojekt i Nordamerika.
