Webredaktør og projektleder med teknisk indsigt

Jeg har i de seneste 15 år arbejdet med web som redaktør og projektleder – dels på Danmarks Radio, og dels i det kommercielle. Alle steder har arbejdet med sociale medier været et bærende element og jeg har udviklket online communities længe før der var tænkt på medier som Myspace og Facebook.

SCANDINAVIA ONLINE
Hos Scandinavia Online arbejdede jeg som content manager og var med til at udvikle det daværende største ungdomscommunity NetStationen.

DANMARKS RADIO
På Danmarks Radio var jeg med til at opstarte det første tværmedielle projekt Boogie – først som webredaktør og siden hen som redaktør for en af de digitale radioer.

MODERN TIMES GROUP
Efter 6 år på Danmarks Radio tog jeg imod et tilbud som landechef for en dansk online-satsning. Her udviklede jeg flere online tiltag som en netTV kanal, en mobilstrategi samt en 5-årig brand og fænomenstrategi, hvor sociale medier og virale tiltag var i fokus.

SELVSTÆNDIG
I de sidste 4 år har jeg haft eget kommunikationsbureau og udviklet og afviklet større oplevelsesbaserede projekter for Roskilde Festival, Carlsberg, Smukfest, World Outgames med flere. Også her har arbejdet med sociale medier og det virale aspekt været en vigtig faktor – herunder også arbejdet med web og SEO generelt.

CO2 GREEN DRIVE
På et projekt under Det Danske Kulturinstitut fungerer jeg som projektleder på kunst- og formidlingsprojektet CO2 Green Drive.

https://www.facebook.com/CO2GreenDrive

I forbindelse med CO2 Green Drive har vi sammen med Erhvervsakademiet i Århus (blandt andre) udarbejdet et innovations forløb målrettet til erhvervsledere hvor en del af forløbet indeholder en deltagelse i og afvikling af kunstprojektet i USA på Burning Man festivalen til sommer.

Jeg er meget alsidig og har mange kompetencer indenfor web – både på det planlæggende og organisatoriske, men også helt konkret på teknisk viden indenfor sociale medier, kodning/html, grafik/photoshopdreamveawer, SEO, CMS systemer, WordPress mv og har på lavet flere websites og løsninger for forskellige kunder.

Som webredaktør og projektleder på www-projekter er det vigtigt for mig ikke alene at kunne tale udviklernes sprog, men også at kunne sætte mig ind i den tekniske baggrund og herigennem forstå arbejdsgange og metoder for at kunne projektstyre en opgave fra a-z.

Leave A Comment